Hvem står bag tufting workshoppen

Hej, jeg er Melanie og jeg lærer folk at skyde garn ind i lærred… helt lovligt ;^)

Min kærlighed til håndarbejde har fulgt mig hele livet. Broderi, strik, syning… Det har altid været min måde at finde ro, fordybelse og glæde.

Min kærlighed til tæpper startede på en rejse til Marrakech, hvor jeg forelskede mig i de bløde, håndlavede berbertæpper.

Altid på udkig efter nye, kreative projekter, faldt jeg over tufting og deltog i en hyggelig workshop, der virkelig fangede mig. Der er noget helt særligt ved at se et motiv vokse frem, mens maskinen summer og tankerne falder til ro.

Mine workshops handler om fordybelse, kreativitet og om at give dig en hyggelig oplevelse i dejlige omgivelser.

Melanie Ibsen, Tufting-Entusiast